Tekst: Henrik Kragelund
Musik: Henrik Kragelund, Jeanette Christiansen, Morten Wibe
(Fire På Stribe)

Vers 1:
Elefanter i din have
Og fasaner på din vej
Hovedstadens grønne hjerte
Denne sang den er til dig
Du er et mangfoldigt skue
Og set med falkeblik
Er du helt ned i detaljen
Gennemført og helt unik


Omkvæd:
Jeg går ad Smallegade og Gammel Kongevej
Nyder livet der leves rundt om mig
Mine drømme de lander lige her
Min bedste tid den er på Frederiksberg


Vers 2:
Der er fart på Bispens Bue
Der er ro blandt dine træer
Her er tog til alle steder
Her er græs til alles tæer
Du serverer på en bakke
Med honnør og kongeslot
Motivet til et postkort:
“Her bor vi, vi har det godt”


Omkvæd:
Jeg går ad Smallegade og Gammel Kongevej…

Mellemspil:
Porten ind til dit cv
Går ad Stjernernes Allé
H.C Ørsted og Storm P, Werner Dam og Peter B
KB, Godthåb, Domus V.
FRB hvad siger det?


Omkvæd:
Jeg går ad Smallegade og Gammel Kongevej…


Indspillet af Fire På Stribe, produceret af Jacob Glæsner og udgivet af musikerforeningen START! FRB, 2017

En hyldest til den dejligste by

Sangen blev opført af Fire På Stribe sammen med Lindevang Kirkes kor Vocalicious og Musikhøjskolens børnekor i Lindevangsparken ved FRB Dage i 2017. Her blev sangen ophavsmand Henrik Kragelund interviewet til Frederiksberg Lokal-tv om, hvordan sangen blev til og hvilke budskaber, der ligger “skjult” i teksten.

Hovedstadens Grønne Hjerte er tilgængelig på alle streamingtjenester.